Gaveideer til Mors Dag

Det er i år Mors Dag søndag den 12. maj.

Hvis du/I gerne vil gøre din/jeres mor eller dine børns mor ekstra glad eller bare glæde en kvinde med en gave, så er her nogle forslag og ideer:

Blomster

Blomster er altid festlige og det er der mange, som sætter pris på. Det kan være en buket fra blomsterhandleren eller havecentret eller en potteplante til at stå i vindueskarmen eller på altanen, terrassen eller haven. De kan også bestilles i en blomsterhandel nogen dage før og leveres med bud på selve dagen via fx Interflora, som også kan levere i udlandet.

Nattefrosten er som regel forbi, når det er Mors Dag. Derfor er det et godt tidspunkt at købe blomster, som kan stå ude resten af sommeren.

Supermarkederne sælger ofte blomster og urtepotteskjulere, som kan være udmærkede at give, når bare de er friske. Hos blomsterhandlerne er der som regel bedre udvalg og så har de ofte også mange andre gaveideer, som man ikke finder andre steder, fx nipsting og skjulere.

Roser, tulipaner, hortensia og pelargonier er ofte populære. Hortensia har store blomster i fx blå, rosa eller hvid, som holder længe. Den kan stå ud om sommeren. Det kan pelargonien også. Den er meget almindelig i krukker.

Orkidéen er også en meget elegant og feminin blomst, som pynter i en pæn potte i vindueskarmen.

Chokolade

Chokolade glæder næsten altid – især hvis det er en god kvalitet fra et anerkendt mærke – fx Anthon Berg eller Toms eller Bogø. Lidt men godt sætter de fleste pris på.

Vin – likør

En god flaske vin eller andet kan være en udmærket gaveide.

Smykker – tørklæder

Et lille smykke eller et pænt tørklæde kan være en fin gave – især hvis det kan byttes, men også ellers, da en personlig ting altid er dejlig at få.

Børnetegninger

En tegning eller andet, som barnet selv har lavet, gør altid en mor glad.

Parfume

En rigtig god parfume fra fx Chanel eller Yves Saint Laurent kan være meget dyr, men er det et helt rigtigt mærke, kan det være den bedste gave at få som kvinde. Det er dog nok ikke hvad der forventes til Mors Dag.

Her kan det være en ide at give den deodorant, hun plejer at bruge, eller eventuelt et andet godt mærke, eksempelvis Fenjal, Vanderbilt eller Kenzo.

Et tilfældigt billigt mærke, som ikke kan byttes, er ikke nogen god ide. Men køber man i fx Matas, kan man få et byttemærke på. En mulighed er også at købe et gavekort. Men det er knap så personligt.

Fotos

Fotos af børnene, børnebørnene, familien, mor og far eller af mor selv kan være en udmærket gaveide.

Boghandleren

Boghandlerne har som regel mange gaveartikler som fx krus og forklæder til særlige anledninger som fx Mors Dag. Der kan man kigge ind for at få ideer.

Sorry but your country is blacklisted due to high spam amount!
You are not allowed to post any comments!