Nedfrysning af mad

At fryse en hel ret ned i en og samme portion kan være uhensigtsmæssigt, da forskellige fx kød og ris kan behøve forskellige tider til optøning. Derfor er det ofte mest praktisk at fryse tingene ned hver for sig og i forskellige beholdere. Her er nogle forslag:

Kogte ris, kogt pasta og karfoffelmos kan nedfryses i frysebokse, som de også kan tø op i i køleskab og mikroovn. Den sidste opvarmning skal ske i en skål af glas eller porcelæn og med låg på inde i mikroovnen. Her kan man bruge optøningsfunktionen (defrost), hvorved det bliver mere skånsomt. Ris skal dryppes med en smule vand inden nedfrysning og igen inden optøning og gennemvarmning i mikroovn. Ellers kan de blive for tørre.

Sovse kan fint fryses ned – fx i små portioner i kokotter af porcelæn. Ellers skal de tøs op i mikroovn og siden gennemvarmes og piskes igennem i en gryde. De skal også smages til med krydderier, da en del smag går tabt ved frysningen.

Gryderetter med kød af forskellig slags kan fryses ned. Varmes igennem i en gryde og tilsmages. Friskkværnet peber og chilipulver er ofte gode krydderier til formålet.

Mærkning af de nedfrosne madvarer er en stor fordel, da man ellers kan komme til at optø noget, som så viser sig at være noget helt andet.

Sorry but your country is blacklisted due to high spam amount!
You are not allowed to post any comments!