Overdosering af vitaminer og mineraler

Foto: imagerymajestic, FreeDigitalPhotos.net

Når man spiser en vitamin- og mineralpille om dagen, er man godt dækket ind, hvis ikke kosten er alsidig og varieret nok. Herudover kan det være en ide at tage tilskud af Omega 3 fedtsyrer samt kalk, som eventuelt er tilsat D-vitamin. Ginseng og silicium kan også være udmærkede ekstra kosttilskud, hvis man har behov for dette.

Vitamin A, D, K og E kan man få for meget af, fordi det er fedtopløselige vitaminer, som ophobes i vore fedtdepoter. En multivitaminpille indeholder som regel dagsdosis. Derfor kommer man til at overskride dagsdosis, hvis man tager et ekstra tilskud, som indeholder A, D, K eller E-vitamin.

Kalktilskud er ofte tilsat D-vitamin men fås også uden.  Kalk kan også overdoseres, hvilket kan medføre nyresten.

Folinsyre, vitamin B6 samt mineraler kan man også få for meget af. Det gælder især jern, men også zink, magnesium og kobber.

Også betacaroten kan man få for meget af, viser dansk forskning.

Det gælder altså om at få nok af de stoffer, som kroppen behøver uden at få for meget. Hvis man spiser en nogenlunde kost, men bare bruger kosttilskud for at være på den sikre side, kan man vælge at tage en mindre dosis end dagsdosis. Det gør man ved fx at købe sådanne piller, som der skal tages to eller tre af om dagen. Så kan man nøjes med en eller to og springe helt over en gang imellem, hvis man vil undgå overdosering. Man kan også holde pause i perioder sådan at de stoffer, som er ophobede i fedtdepoterne, kan blive brugt. 

Sorry but your country is blacklisted due to high spam amount!
You are not allowed to post any comments!