Ve-stimulerende midler til igangsættelse af fødsel

Mange gravide får i forbindelse med fødslen brug for ve-stimulerende medicin. Det kan der være mange gode grunde til. Fx kan man derved sætte fødslen i gang, så kvinden ikke går alt for meget over tid. Derved skånes hendes underliv for smerter og belastningsskader (slap bækkenbund, nedsunken eller bagudbøjet livmoder, inkontinens) samt for komplikationer ved at føde et stort foster, fx sprængninger i skede, mellemkød og endetarm.

Muligheden for en god og normal fødsel forbedres. Barnet bliver født på det tidspunkt, der passer bedst til dets udviklingstrin og hvor det er programmeret til at blive født. Hvis barnet forbliver for længe i maven, vil det ikke altid få næring nok og det vil have sværere ved at bevæge sig hensigtsmæssigt under fødslen.

Jo større barnet er, desto sværere bliver det at føde. Derved stiger risikoen for en farligere og mere kompliceret fødsel, som i værste fald kan ende galt. Også når fødslen er gået i gang af sig selv, kan der være brug for ve-stimulerende medicin for at fremme fødslen. Hvis fostervandet er gået, er dette ofte nødvendigt.

Man kan som fødende fremsætte ønsker til fødeafdelingen. Et ønske kunne være, at det ve-stimulerende middel skal være af det godkendte mærke Minprostin, og ikke det farlige middel Cytotec med aktivstoffet Misoprostol.

Grunden til, at Cytotec skal undgås, er at det ikke er godkendt til igangsættelse af fødsler. Alligevel bruges det på mange sygehuse fordi det gode middel Minprostin er 200 gange dyrere.

Som kommenede forældre skal man ikke acceptere, at ens barn udsættes for risiko for død og hjerneskade på grund af iltmangel, men kræve at ve-stimulerende behandling sker forsvarligt på sygehuset og med et medikament, som er godkendt. Der er desværre sygehuse, som sender højgravide kvinder hjem efter at de har fået et ve-stimulerende middel. Det strider imod vejledningen til Minprostin og er endnu mere farligt med det ikke godkendte middel Cytotec.

Ve-stimulerende middel øger generelt risikoen for bristet livmoder, som kan være livstruende for både mor og barn. Med Cytotec er risikoen særlig stor – 3-4 gange højere end uden brug af ve-stimulerende middel.

Kvinder, som tidligere har født ved kejsersnit, har en forøget risiko for at livmoderen brister ved fødsel. Denne risiko stiger yderligere, hvis de får ve-stimulerende middel. En bedre alternativ vil derfor være at føde ved kejsersnit også de følgende gange.

Læs mere kritik af lægemidlet Cytotec her:

“Det var jo kun en pille”, artikel i Berlingske 9. marts 2013 af Kasper Krogh og Morten Birkedal Frich

Problemet med Cytotec er ikke midlet i sig selv, men at det anvendes til noget, det ikke er beregnet til, på sygehusene.

 

 

Sorry but your country is blacklisted due to high spam amount!
You are not allowed to post any comments!